ChatGPT
Idéer bliver til retning
Jeg bruger ChatGPT som kreativ sparringspartner, når en idé skal have form — fra tekst og struktur til hjemmesider og digitale projekter.
@madsmadkas22 ↗Kreativt AI-værksted
Jeg bruger AI som et kreativt værktøj — ikke som en erstatning for idéer, men som en måde at undersøge dem hurtigere, friere og fra flere vinkler.
Lyt til mine sange ↓Fra tanke til test
Jeg kan lide at bygge, afprøve og gøre idéer konkrete. AI gør det lettere at tage det første skridt — hvad enten det er en tekst, en visuel retning, en hjemmesidesektion eller en ny måde at fortælle en historie på.
Det er stadig mig, der vælger retningen. Værktøjerne hjælper med tempo, inspiration og nye perspektiver, mens det personlige udtryk kommer fra de ting, jeg selv er nysgerrig på.
Værktøjerne i værkstedet
ChatGPT
Jeg bruger ChatGPT som kreativ sparringspartner, når en idé skal have form — fra tekst og struktur til hjemmesider og digitale projekter.
Suno
Med Suno udforsker jeg musik, stemninger og små lyduniverser. Det handler om at finde den tone, der giver et projekt mere personlighed.
Kling AI
Kling AI er et rum for visuelle idéer og videoeksperimenter. Her kan en stemning, et klip eller en tanke få liv, før den er helt færdig.
Næste idé
AI udvikler sig hele tiden, og det gør mine projekter også. Jeg tester, lærer og finder ud af, hvilke muligheder der faktisk kan bruges i praksis.
MadsMadKas / Musik med Suno
Fem sange fra mit kreative AI-værksted. Tryk på afspil, find din favorit, og fold sangteksten ud, hvis du vil læse med.

Jeg har gået gennem skygger, set dem danse i mit sind Barndommens råb forsvandt i vinden ind Verden var tung, men jeg bar den som min egen For mørket lærte mig at stå, selv når alt var på vej ned Jeg har set kærlighed drukne, før den lærte at svømme Set drømme briste, før de kunne blomstre om natten Men jeg gemte en gnist i hjertet, som ingen kunne ta’ Og det er den, der brænder, når jeg står, hvor jeg er i dag
For selv i skygger, kan du finde et lys Selv når kulden prøver at låse dig fast i et frys Jeg synger for den dreng, der engang var mig For jeg har fundet en vej ud, og nu går jeg den helt
Jeg har set regnen falde over byer uden navne Mærket tabet, som et ekko i mine gamle sange Men jeg lærte, at de ar, der sidder dybest i sjælen Er dem, der viser, at du kæmped’ og blev ved med at hele For kærlighed er ikke altid blød og smuk Nogle gange er den hæs, andre gange helt stum Men i stilheden fandt jeg roen til at bygge mig op Og nu står jeg stærkere, end jeg troede var nok
For selv i skygger, kan du finde et lys Selv når kulden prøver at låse dig fast i et frys Jeg synger for den dreng, der engang var mig For jeg har fundet en vej ud, og nu går jeg den helt
Og hvis du hører min stemme, når natten er lang Så husk, du kan bære din smerte i sang For vi er mere end det mørke, vi har set Vi er historier, der venter på at blive fortalt
Selv i skygger, vil der altid være et lys Jeg står her nu, jeg har brudt mit eget gys Synger for den dreng, jeg engang plejede at være For han lærte mig, at jeg altid ku’ bære

Jeg går rundt i mit eget hoved Som et hus hvor lyset blinker Der er mennesker omkring mig Men jeg føler mig længere væk end nogensinde
Jeg får beskeder dagen lang Men jeg lader dem ligge urørt For jeg kan ikke holde ud at forklare Noget jeg knap nok selv forstår
Det hele hober sig op Som skyer før et regnvejr Jeg prøver at trække vejret Men det føles aldrig helt nok
Så jeg gemmer mig lidt Når verden bliver for høj Lukker øjnene og håber At stilheden gør mig blød igen
Jeg behøver bare tid Til at finde mig selv i ro For alt er gråt for tiden Og jeg leder efter farverne Som jeg engang kendte
Dage flyder sammen Som kaffepletter på mit skrivebord Jeg udsætter alt jeg burde gøre For jeg kan ikke mærke motivation
Jeg klikker mig gennem serier Som om det kunne holde tankerne stille Spiser hvad der ligger nærmest For at undgå at mærke noget som helst
Og selvom folk vil hjælpe Smelter deres ord bare væk Jeg kan ikke række ud Når min egen stemme er væk
Så jeg gemmer mig lidt Når verden bliver for høj Lukker øjnene og håber At stilheden gør mig blød igen
Jeg behøver bare tid Til at finde mig selv i ro For alt er gråt for tiden Og jeg leder efter farverne Som jeg engang kendte
Nogle dage føles som vinter Selv når solen skinner på min hud Jeg ved det ikke varer evigt Men det er svært at tro på lige nu
Jeg siger til mig selv At det vender en dag Men sandheden er At jeg bare prøver at holde fast
Så jeg tager et skridt tilbage Indtil jeg kan mærke mig selv igen Det er ikke fordi jeg ikke elsker nogen Jeg skal bare kunne holde mig selv først

Jeg var blot fjorten, et barn i storm, da morens flamme slukked' – helt og form. Hendes krop var træt, hendes sjæl var skæv, hun druknede i flasker, og jeg i et skævt ræv. Men jeg elsked’ hende, trods hun faldt, hver dag var håb, men skæbnen kaldt.
Hun prøved’ at rejse sig, tørlagt og mild, jeg flytted’ hjem med barnets vilde ild. Men dæmonen kaldte, og hun faldt igen, jeg måtte pakke, gå – og tælle til ti igen og igen. Bag ruden stod jeg – et barn med blåligt blik, i en verden der ikke ka’ gi’ noget tilbage, ikke et klik.
Men jeg vælter ikke – ikke længere baglæns, jeg står i skæret, trods hver eneste chance, som de sagde, jeg aldrig ville få. Jeg bygger mit slot af det murbrokker lå, de kastede ord som små snærende bånd – men jeg sprang dem itu med mit hjerte i hånd.
Da jeg var femogtyve – døde far, hans krop var vissen, hans blik var bar. Han havde aldrig kendt en dag uden promille, nu stod jeg dér – alene med vilje. Han havde aldrig lært mig farvernes spil, kun flaskens lyd og en tavshed, der skil.
Plejefamilier, stuer med fremmedes duft, jeg samlede brikker i det skjulte og tyst. Skolen – et minefelt, en labyrint, med børn der hvisked', pegede blindt. De så kun flasken, ikke mit hjerte, de så min mor – og kaldte mig smerte.
Systemets stemmer var hårde og stramme, de sagde jeg ville ende i samme flamme. “Du blir nok som dem” – sagde stemmen så kold, men jeg bar min drøm i lommer af stål. Med bly i sko og tåge i sind, tog jeg skridt for skridt og fandt vinden ind.
Men jeg vælter ikke – ikke længere baglæns, jeg står i skæret, trods hver eneste chance, som de sagde, jeg aldrig ville få. Jeg bygger mit slot af det murbrokker lå, de kastede ord som små snærende bånd – men jeg sprang dem itu med mit hjerte i hånd.
Jeg så min mor få tæsk af en vanvittig mand, jeg var barn, men bar verden i min spæde forstand. Et blåt mærke på hendes kind var min nat, jeg bar hendes smerte, bar min egen skat. Men alligevel besøgte jeg, igen og igen, for kærlighed dør ikke, den snubler kun hen.
Nu står jeg her – voksen, og fri, bor i mit hjem med ro i mit li’. Jeg har papir på min kamp, mit kald, et arbejde, et liv – jeg går aldrig i fald. For selvom jeg kom fra mørkets rand, så fandt jeg lyset – i mine egne hænder og tand.
Jeg vælter ikke – jeg vælter fremad, jeg bygger på ruiner, jeg bygger med rad. De sagde jeg var dømt – men jeg valgte min vej, og selv mørket kan ikke slukke lyset i mig.

Jeg har set livet fra den side hvor man lærer lidt for hurtigt at det, man troede skulle vare godt kan forsvinde på et øjeblik
Så jeg blev god til at klare mig uden at vide hvor jeg sku' hen Og jeg troede måske familie var noget andre mennesker fik
Men livet havde mere til mig end jeg selv ku' forestille mig Nu står jeg her med nye nøgler og en fremtid jeg kan se
For på den anden side af broen venter byen jeg allerede kender Men denne gang er noget anderledes
Jeg kommer hjem som en del af noget større
Nu falder alting på plads som om det altid sku' ende sådan her Jeg har nogen at dele livet med og et barn, der gør os til mer'
Et nyt hjem og nye nøgler et nyt job og en ny start Jeg kan se mig selv i morgen og jeg glæder mig til hvert et skridt
Jeg ved ikke hvad der venter men jeg ved hvor jeg hører til
Og jeg har aldrig været gladere end jeg er lige nu
Jeg glæder mig til hverdagen mere end jeg nogensinde troede Til at vågne under samme tag og høre liv i vores hjem
Til at komme hjem fra arbejde og ikke bare komme hjem til et sted Men til mennesker jeg elsker og et liv vi bygger sammen
Det var egentlig aldrig det store jeg gik og drømte om Bare tryghed, kærlighed og nogen at kalde familie
Nu er det ikke længere en drøm jeg kan næsten røre ved det
Så når jeg tager over broen er det mere end bare en flytning Jeg forlader ikke bare noget
Jeg begynder på noget nyt
Nu falder alting på plads som om det altid sku' ende sådan her Jeg har nogen at dele livet med og et barn, der gør os til mer'
Et nyt hjem og nye nøgler et nyt job og en ny start Jeg kan se mig selv i morgen og jeg glæder mig til hvert et skridt
Jeg ved ikke hvad der venter men jeg ved hvor jeg hører til
Og jeg har aldrig været gladere end jeg er lige nu
Hvis jeg kunne sige én ting til den dreng jeg var engang
Så ville jeg sige:
Du får det hjem du ikke tør tro på endnu
Du får nogen at elske og nogen der elsker dig tilbage
Og en dag står du med nøglerne til det liv du altid ønskede dig
Nu falder alting på plads og jeg kan mærke livet tage form De samme gader får en ny betydning for denne gang er det vores hjem
Jeg tager over på den anden side med hele fremtiden foran mig Til en familie, en ny begyndelse og et liv jeg glæder mig til
Jeg ved ikke hvor historien ender
Men jeg ved hvor den begynder nu
På den anden side af broen
Hvor jeg endelig hører til

Jeg har stået hvor solen forsvinder hvor himlen glemmer at blive blå hvor selv de stærkeste hjerter hvisker “jeg ved ikke om jeg kan gå”
Jeg har båret på stille storme som ingen andre rigtig så og ledt efter små stjerner i mørket da natten nægtede at gå
Men træer mister også bladene uden at tro de dør derved for selv når verden står helt stille arbejder rødderne et sted
Så giv ikke op i mørket bare fordi du ikke ser en vej selv bag de tungeste skyer finder solen tilbage til dig
Efter vinter kommer blomster efter regnen vokser nyt og de dage du troede var slutningen kan blive starten på et bedre kapitel
Hold fast lidt længere endnu selv når håbet føles småt for de smukkeste solopgange kommer efter nætter hvor alt var sort
Jeg har lært at tid ikke sletter men den lærer hjertet at slå at noget vi mister på rejsen stadig kan gå med os alligevel
Nogle lys forlader himlen men bliver stjerner vi finder vej fra og nogle veje må ende stille før nye kan begynde en dag
Blomsten ved ikke under sneen at foråret allerede er på vej den mærker kun kulden omkring sig men solen har ikke glemt dens vej
Havet skaber sine perler af de ting der gjorde ondt og måske bliver vi først hele når vi slipper det der holdt os rundt
Så jeg giver ikke op i mørket for jeg ved hvad tiden kan gøre nu jeg har set de koldeste vintre blive til himle fyldt med lys
Nu vælger jeg de hænder der giver varme, fred og ro for livet vokser altid stærkest der hvor de rigtige mennesker får lov at gro
Og en dag ser man tilbage på den storm man stod alene i og smiler over man blev stående længe nok til at se solen stige
Historien om madsmadkas.dk
Denne hjemmeside er selv et af mine AI-projekter. Den begyndte med et domæne og et ønske om at samle mine interesser ét sted. Resten er vokset frem gennem samtaler med ChatGPT, konkrete forsøg og mine egne tilbagemeldinger.
Udgangspunktet var enkelt: Jeg ville vise min TikTok, min Minecraft-server og personen bag MadsMadKas. Undervejs kom Fortnite, droneoptagelser, mit computer-setup og mine kreative AI-projekter til. Jeg bidrog med mit logo, billeder og historier fra mit liv — blandt andet om Varde, min kat Thor, mit arbejde som IT-supporter og turen til Las Vegas efter min 8. plads i LIVE Fest 2025.
Jeg havde ikke en færdig tegning af siden. Til gengæld kunne jeg mærke, når noget ikke fungerede. Der var for mange farver, en brun nuance jeg ikke brød mig om, og et logo, der først var for stort og derefter for småt. Jeg bad om et enklere udtryk, hvor den røde farve fra logoet gik igen. Små ændringer i størrelse, afstand og farver var med til at finde retningen.
Senere ønskede jeg mere bevægelse, inspireret af den måde produktfortællinger på Apples hjemmeside følger rulningen. Vi arbejdede med overgange, zoom og visuelle elementer med dybde. Flere Minecraft- og Fortnite-figurer blev prøvet og forkastet. De eksploderede visualiseringer af en processor og en Minecraft-bygning er en del af den udforskning: AI-genererede billeder kombineret med animation i hjemmesidens kode.
Et vigtigt valg var, at hjemmesiden skulle køre på min egen pc. Den er bygget med React og Vinext og bliver leveret af en Node.js-server. Caddy står foran hjemmesiden og håndterer HTTPS-forbindelsen, mens domænet leder besøgende frem til serveren.
Det betød også, at projektet blev mere end design. DNS, certifikater, opstart efter genstart og adgang udefra blev en del af arbejdet. Undervejs dukkede der fejl med den sikre forbindelse op, som skulle undersøges. At siden så rigtig ud lokalt, var ikke nok — den skulle også kunne besøges fra telefonen uden Wi-Fi.
Mine optagelser fra en DJI Mavic 3 skulle have deres eget sted på siden. Vi arbejdede med udvælgelse, farver og afspilning. Her gjorde mit input en konkret forskel: Optagelserne var i D-Log, og den første farvekonvertering var ikke den rigtige. Jeg fandt og leverede DJI Mavic 3 D-Log to Rec.709-LUT'en, så vi kunne bruge den korrekte konvertering.
Der var også perioder, hvor videoerne ikke kunne ses. Det gjorde det tydeligt, at flotte billeder og stabil afspilning er to forskellige opgaver. Begge dele skal fungere, før oplevelsen er god.
Da siden begyndte at tage form, handlede mine spørgsmål mere om helheden: Hvordan bliver den fundet på Google? Hvordan undgår vi forskellige udgaver med og uden www? Og hvad møder man, hvis et link ikke findes? Vi arbejdede derfor også med sidetitler, beskrivelser, sitemap, Google Search Console og en personlig 404-side. Jeg verificerede domænet og indsendte sitemap — et skridt mod at gøre siden synlig, ikke en garanti for en bestemt placering.
ChatGPT har hjulpet med tekst, kode, visuelle idéer og fejlfinding. Min rolle har været at komme med indholdet, stille spørgsmål, prøve siden og sige til, når noget ikke var godt nok. Nogle gange var det en lille detalje. Andre gange ændrede det retningen for et helt afsnit.
For mig viser projektet, hvad AI kan bruges til i praksis: at gøre en idé konkret og arbejde videre med den. Ikke ved at få alt rigtigt i ét forsøg, men ved at se på resultatet, lære af fejlene og tage næste skridt.
Måden jeg arbejder på
AI er ikke tryllestøv.
Det er et værksted
for idéer.
På MadsMadKas er pladsen åben for eksperimenter: bedre digitale oplevelser, musikalske skitser, levende billeder og nye ting, jeg ikke har prøvet endnu.